Sidespor til Kvægtorvet



Eksportstalden blev planlagt med plads til 322 dyr og stod færdig til brug den 9. december 1885.59) Aalborg Byråd besluttede derefter at indrette et kvægtorv umiddelbart øst for Eksportstalden med markedsdag for kvæg, får og svin hver onsdag.60) Den 31. august 1892 blev markedspladsen [kvægtorvet] indviet.61) De udlejede arealer mod øst afskar Eksportstalden og Kvægtorvet fra havnesporet, og der var ingen rampe. Derfor valgte de fleste at trække dyrene gennem byen fra banegården.62)

De store kreaturer ankom med tog til banegården i Prinsensgade og måtte trækkes gennem byens gader til markedspladsen. I forbindelse med banegårdens flytning i 1902 til den nuværende plads foreslog Landboforeningen, at der blev lagt et stikspor fra havnesporet til markedspladsen, så den uhygiejniske trækken med dyr gennem byen kunne undgås. Havneudvalget forsøgte at efterkomme ønsket, først med planer for en aflæsningsrampe  ved pladsens østende, siden langs Langelinie (fra 1915 den østlige del af Nyhavnsgade). Projektet blev forsinket af udvalgets gentagne forsøg på at så Statsbanerne til at betale gildet, og havnearbejdernes opholdsstue øst for markedspladsen lå også i vejen. Imens voksede tilførslen af kvæg fra ca. 15.000 i 1902 til ca. 35.000 i 1909. Landboforeningen pressede på ad flere omgange, og endelig i 1909 blev der bygget en ca. 45 meter lang rampe ved det eksisterende havnespor øst for markedspladsen.64) [Rampen ses yderst til højre på tegningen.] Der indløb promte klager over, at kreaturerne ikke kunne trækkes direkte fra togvognene og ind på markedspladsen, fordi der lå en oplagsplads imellem og spærrede vejen. Langt alvorligere var det, at rampen kun havde plads til fem vogne; det forslog ikke meget og problemet blev kun værre. Havneingeniør Niels Høeg rapporterede , at der til en enkelt markedsdag i foråret 1913 ankom i alt 113 kreaturvogne til banegården fra både Statsbanerne og de lokale privatbaner. Da privatbanernes vogne skulle rangeres over til Statsbanegården, fordi Statsbanerne ejede og betjente Havnesporet, var det ifølge Høeg stadig meget lettere at trække dyrene gennem byens gader. Det var besværligt for sælgerne, det var uhygiejnisk, og det havde økonomiske konsekvenser, for en del dyr blev solgt undervejs gennem byen, så Havneudvalget gik glip af markedsafgifterne.64)


I 1912 blev Kvægtorvet i Aalborg tilført mere end 80.000 kreaturer og havde dermed udviklet sig til Danmarks næststørste marked kun overgået af Københavns Kvægtorv.63)


___________
Noter: Se her.