Havnebaner‎ > ‎Alken‎ > ‎

Artikel af Ole Edvard Mogensen

Alken holdeplads og havnebane

Af Ole Edvard Mogensen

Har Alken haft en havnebane? Sådan vil mange sikkert spørge efter at have læst denne artikels overskrift.

Her er historien om engang for længe siden i industrialiseringens barndom, da Kloster Mølle udnyttede Gudenåens vandkraft til at drive et træsliberi. Dampkraft og petroleumsmotor sørgede for transport af råvarer og produkter over Mossø til Alken. I Alken sørgede havnebanen for forbindelsen med landets øvrige jernbanenet. En effektiv transportløsning længe inden bilernes tid.

Ikke nogen lang og omfattende transportkæde. Men et system som tidligt varslede transportsektorens kommende betydning for industrien, og et system som faktisk var i drift i næsten 60 år.

 Jernbanen kommer

Jernbanen kom til Alken i 1871 ved åbningen af statsbanebanestrækningen Skanderborg – Silkeborg. I Alken blev der oprettet en holdeplads. I den første køreplan var der ved Alken bemærkning om, at togene kun standser, for så vidt der er rejsende eller gods at optage eller afsætte. Der kørte to tog i hver retning dagligt. Alle tog var dengang blandede tog, de havde både gods- og personvogne med. Alken var betegnet som holdeplads med offentligt sidespor. Udover selve stationsbygningen var der også et pakhus.

Et par år efter holdepladsens åbning blev der anlagt en ca. 600 meter lang havnebane til Mossø. På molen, som strakte sig ud i Mossø, var der to spor ved siden af hinanden. På grund af det spinkle spor kunne der til at begynde med kun bruges heste eller stude som rangertrækkraft på havnebanen. Gårdejeren på en af de nærliggende gårde havde en entreprenørkontrakt med Statsbanerne om at levere trækkraften. I 1906 blev sporet på havnebanen forstærket, så det var muligt at køre med et lokomotiv. På dette havneanlæg blev der ved håndkraft omlæsset store mængder gods.

Sejlads på Mossø

Fra landingsstedet ved Alken var der sejlads de små 10 km over Mossø til Kloster Mølle. Godset blev transporteret i en pram trukket af et lille dampskib. Prammen kunne fuldt lastet fragte ca. 30 tons. Det svarede så nogenlunde til lasten fra to jernbanevogne. I næsten 60 år var der regelmæssig sejlads mellem Alken og Kloster Mølle. Der blev normalt sejlet en dobbelttur om ugen. Is og storm medførte dog ind imellem afbrydelser i den regelmæssige sejlads. Det samme kunne ske, når fartøjerne skulle vedligeholdes.

I Kloster Mølle var der en fabrik, et træsliberi som bl.a. fremstillede træmasse og siden også pap. Fabrikkens produkter kunne så sejles over Mossø til Alken, hvor godset blev omlæsset til jernbanevogn. En del sendtes videre med jernbanen til bl.a. papirfabrikken i Silkeborg. Ofte var der også returlast i den modsatte retning. Nemlig træ, der var råvaren til fabrikken i Kloster Mølle. Udover træ, træmasse og pap forekom også om end i mindre mængder kul, korn, tømmer, petroleum og sten. Da der på Kloster Mølle også var en mel- og grynmølle, forekom også transport af disse produkter.

I årene 1874-1917 var det dampskibet S/S Lulu, som besørgede sejladsen. S/S Lulu, som var et skrueskib, havde oprindelig sejlet med turister på Alsteren ved Hamburg. I 1904 blev skibet udrustet med en petroleumsmotor og fik navneforandring til M/S Lulu. Som følge af de vanskelige forsyningsforhold under 1. verdenskrig blev der udstedt et generelt forbud mod motorbådssejlads. Kloster Mølle, som stod for de søværts transporter, anskaffede så S/S Juliane, som også var et skrueskib. Juliane sejlede på ruten til 1932.

Trafikken

Trafikken på havnebanen var i mange år ikke ubetydelig. I regnskabsåret 1919/20 blev der for eksempel befordret 210 vogne på havnebanen. Til sammenligning kan oplyses, at det var samme antal som på havnebanen i købstaden Løgstør.

Udover havnebanen var der også et sidespor, der var offentligt læssespor. Havnebanen blev nedlagt i januar 1936, da trafikken efterhånden svigtede. Da havnebanen blev anlagt, var jernbanen det mest effektive transportmiddel på landtransportområdet. Nu havde de mange lastbiler medført betydelig konkurrence for banerne. Dermed var der heller ikke grundlag for Kloster Mølles søfart på Mossø. Den var ophørt i 1932. Station var der dog stadigvæk. Den var ledet af en stationsmester, som til medhjælp havde en portør. Der var også brevsamlingssted og to landpostbude.

I 1961 blev holdepladsen nedsat til trinbræt. Det skete i forbindelse med, at de manuelt betjente bomme blev erstattet med et automatisk advarselssignalanlæg. Alken var nu i Statsbanernes interne fagsprog benævnt Alken T & S, altså trinbræt med offentligt sidespor. Indtil fjernstyringen af strækningen blev ibrugtaget i 1965 havde Alken sit eget mekaniske sikringsanlæg. Det bestod af en signalsvingbuk, som stod på perronen. Fra signalsvingbukken var det muligt ved hjælp af trådtræk at betjene det to armsignaler, der havde funktion som dækningssignaler for sidesporet. Sikringsanlægget sikrede således, at der kun kunne stilles signal ”kør”, når sporskifterne til sidesporet var retstillet og aflåst.

Den 1. maj 1977 blev det offentlige læssespor nedlagt, brugen af det var efterhånden svundet ind til næsten ingenting. I regnskabsåret 1972/73 – der ellers mængdemæssigt var et rigtigt godt år for DSB’s godstrafik – blev sidesporet benyttet af i alt 4 vogne på et helt år! Alken var nu for den offentlige trafik kun trinbræt. Sidesporet blev dog liggende mange år endnu og blev indimellem brugt af banetjenesten til interne transporter og til hensætning af arbejdskøretøjer. Ved sporombygningen af strækningen Skanderborg – Silkeborg i 2001 blev sidesporet taget op. Stationsbygningen blev nedrevet i 1979.

Nye tider nye skikke

Da sporet mellem Skanderborg og Silkeborg forud for sporombygningen var i dårlig stand, var det nødvendigt at nedsætte hastigheden fra 100 km/t til 80 km/t. DSB så sig derfor nødsaget til at lade standsningen i Alken bortfalde for at få køreplanen til at hænge sammen. Til stor fortrydelse for beboerne i Alken. De frygtede, at når standsningen en gang var bortfaldet, ville den ikke komme tilbage igen. Så galt kom det dog heldigvis ikke til at gå, efter sporombygningen stoppede togene i Alken igen. Standsningsstedet er af DSB blevet moderniseret med nyt glasventerum mv. Fra januar 2003 har ARRIVA været operatør på bl.a. denne strækning. I dag er der timedrift med nye LINT-tog. I forbindelse med opgradering af strækningen til 120 km/t er overkørselsanlægget blevet fornyet og suppleret med stibomme i venstre vejside.

Selv om alle sidespor er fjernet ses dog selv i dag læssepladsen tydeligt. Dæmningen for havnebanen ses også tydeligt, selv om det er over 75 år siden havnebanen blev nedlagt.