Havnebaner‎ > ‎Esbjerg‎ > ‎

Dokhavn



Dokslusen. Der er åbenbart lidt uenighed, om billedet er fra februar 1871 eller fra 22. juni 1871.

Da jeg bød på dette postkort på internettet, havde jeg svært ved at se, om der overhovedet var noget jernbane at se på postkortet, og jeg vidste faktisk heller ikke, præcist hvor på Esbjerg havn billedet var optaget. Efter nu at have fået postkortet i hånden, kan det konstateres, at der faktisk er et jernbanespor at se på postkortet. Men sporet vender lidt underligt og slutter noget umotiveret klods op ad den fine lille bygning, vi ser på postkortet. En nærmere undersøgelse viser, at bygningen er en kiosk og at jernbanesporet ikke er et jernbanespor i traditionel forstand, men er et skinnespor for den skydegangbro, som kan skydes ud over indløbet til Dokhavnen. Postkort. "C. J. C. No. 326." Årstal ukendt. Postkortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Udsnit af sporplan Esbjerg Havn 1931. Kortudsnittet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-668/Thomas Boberg Nielsen.

Nordøstlige hjørne af Dokhavnen med godsvogn på kajsporet til højre. Bemærk røgfanen fra rangerlokomotiv yderst til højre. Årstal: ? Postkort. "Stenders Forlag. Eneret - Esbjerg 6." Postkortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen. Tak til Ole Dinesen.

Samme motiv som ovenfor men fotograferet 24. juli 2015. Fotograf: Jens Vestergaard. Tak til Jens for at billedet må vises her.

Dokhavnen set mod nord. Masser af godsvogne på den nordlige kaj. Postkort. Postgået 26. august 1912. Postkortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

I midten af billedet ses Dokhavn set fra øst. I forgrunden Østre Forhavn. Postkort. "Eneret: C. I. C. Papir, Esbjerg - 789." År: ? I bedste "Find Holger stil" er der godsvogne at se flere forskellige steder på billedet. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dokhavnen set fra nordøst. Postkort postgået 30. august 1942. "Stenders Forlag Eneberettiget - Esbjerg 37." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dokhavnen. Årstal: Ukendt. Postkortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Østsiden af Dokhavn i vinterdragt. Postkort postgået 29. april 1920. "Eneret Bernhard Petersens Boghandel, 44788." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.