Havnebaner‎ > ‎Esbjerg‎ > ‎Fra station til havn‎ > ‎

1. havnebane


Postkort postgået 4. august 1909. "C. J. C. Eneret No. 527." Jeg er i skrivende stund (11. november 2015) ikke klar over, om de jernbanespor, vi ser på billedet er fra Esbjergs 1. eller 2. havnebane, og det bliver naturligvis ikke bedre af, at jeg i skrivende stund heller ikke ved, hvornår den 1. havnebane blev nedlagt og hvornår den 2. havnebane blev ibrugtaget. Men hvis det er den 1. havnebane vi ser på dette billede, må det være havnebanen længst væk fra fotografen og et sidespor tættest på fotografen, hvilket i øvrigt vel synes underligt, idet man vel skulle tro, at havnebanen havde den "fineste" ballast (gruset). Jeg ved ikke, om den 2. havnebane var dobbeltsporet fra starten. Hvis den 2. havnebane var enkeltsporet fra starten, kan det være den vi ser i forgrunden og den 1. havnebane i baggrunden. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.