Havnebaner‎ > ‎

Kastrup


Kastrup havnebane april 1972. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Lars Møller Jensen. Tak til Lars for at billedet må vises her.

Lars Møller Jensen skriver 23. december 2014: "Nogle skinnebårne transportører  som var opstillet ved sporet er muligvis noget med transport af gasbetonsten." Billedet kan ses i højere opløsning her. Tak til Lars for at billedet må vises her.

MH 379 på Kastrup stations havnespor. Fotograf: Joen Jensen. År:? Indskanning og arkiv: jernbanen.dk. Tak til Tommy Nilsson for at billedet må vises her.

Niels Munch skriver på jernbanen.dk om ovenstående billede: 

"Det er Kastrup Station, rangertrækket kommer fra Kastrup Havn. Den hvide bygning i baggrunden tilhørte opr. Dansk Porcelænsfabrik og er opført i 1916. Porcelænsfabrikken blev i 1933 overtaget af Norden som fortsatte produktionen her til 1938, hvorefter den blev flyttet til Valby. Norden indgik senere i Bing og Grøndahl.

Fabriksbygningen blev herefter benyttet af cykelfabrikken "Hamlet". Cykelfabrikken Hamlet fremstillede endvidere knallerter og motorcykler. I 1944 flyttede fabrikken midlertidig til Lyngby, men vendte tilbage igen efter krigen. I 1957 blev cykelproduktionen flyttet til Dansk Cykleværk A/S i Nørre Åby på Fyn. Tårnby Kommune ejede bygningen indtil SAS overtog den i 1984 og renoverede den smukt og fastholdt den oprindelige stil.

Kilde: http://www.taarnbybib.dk/forside/stads-_og_lokalarkivet/glemmer_du/de_frste_industrier_... .

Se også: http://evp.dk/index.php?page=syrevej---kastrup - nederst.

Efter overtagelsen 1974 af AB lod DSB banens spor modernisere, stadig i grusballast; det kunne se ud, som om sporsaneringen netop er gennemført.

Havnesporet lå med ret gode 37 kg/m skinner, som Østbanen a/s efter aftale med Ørestadsselskabet hjemtog som sporrammer til Hårlev."

Niels Munch skriver på jernbanen.dk 16. juli 2015: "Det var (...) Metroselskabet, Østbanen traf aftale med, da vi hentede de gode 37 kg/m sporrammer fra havnebanen i Kastrup."

Niels Munch uddyber i en mail til mig 17. juli 2015: "(...) men det var egentlig Ørestadsselskabet, Østbanen lavede aftale med.  Der skete jo i 2007 en opsplitning af det oprindelige Ørestadsselskab i Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S (det tidligere Københavns Havn A/S)."