Havnebaner‎ > ‎København‎ > ‎

Slotsholmsgade-Børsgade


I den grønne cirkel: Passagen mellem Børsen og Privatbanken. Turistkort 1929. Kilde: www.historiskatlas.dk.

Mellem Slotsholmsgade og Børsgade passerede havnebanen mellem Børsen og Privatbanken.


Mellem Slotsholmsgade og Børsgade passerede havnebanen mellem Børsen og Privatbanken. Det er Privatbanken til venstre og Børsen til højre. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde et postkort eller et billede, hvor man tydeligt kan ses havnesporet mellem de to nævnte bygninger. Så indtil videre må vi nøjes med dette postkort, der er postgået 28. december 1922. Havnebanen på dette sted blev nedlagt 18. april 1933.186) Postkortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Niels Munch har 12. august 2015 fundet frem til nedenstående billede. Tak til Niels for detektivarbejdet.

Niels Munch skriver 12. august 2015 på jernbanen.dk: "Det må være havnesporet, der kan anes i Kristiansgade langs gavlen af Privatbanken. www.vaeggen.dk - Privatbanken i Kristiansgade med sørgeudsmykning i anledning af Frederik VIII's begravelse [død 14. maj 1912]. "Foto og tekst stammer fra Niels Ludvig Mariboes billedsamling. Denne samling blev til i perioden 1880-1919, men rummer også nogle af de ældste fotografier af København. Samlingen tilhører nu Københavns Museum.""

Også her skal man kigge meget godt efter for at kunne se jernbanesporet. Postkort. "No. 13. Fritz Benzen, Kunstforlag. Eneret." Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.




___________
Noter: Se her.