Havnebaner‎ > ‎København‎ > ‎

Teglholms Kanal


Fra Port of Copenhagen 1949. Som vi kan se på kortet, har kun den vestlige side af Teglholms Kanal - og kun syd for broen - kajspor. Mig bekendt fik østsiden af Teglholms Kanal aldrig kajspor. "Foundry" = støberi. Kortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Den Danske Havnelods 1973. Arkiv: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.

Jernbanesporet på broen over Teglholms Kanal set fra øst mod vest i 1988. Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.

1988. Georg Schmidt skriver på jernbanen.dk: "Teglholmsbroen set mod syd, kanalen fyldt op helt hen til broen fra syd. Den nordlige del af kanalen ser ud til at eksistere endnu." Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.

Lang næse: Jernbanemæssigt har jeg altid fundet Teglholmen spændende. Da jeg stødte på dette fine postkort for et par år siden, skyndte jeg mig derfor at købe det. Det er først i dag (21. januar 2016), det er gået op for mig, at det er yderst begrænset, hvad der er at se af jernbanespor på dette billede. I forgrunden ser vi Teglholms Kanal. Kajen på østsiden af Teglholms Kanal, hvor den runde bygning ligger, fik mig bekendt aldrig kajspor. På den lyse kaj på vestsiden af Teglholms Kanal er der jernbanespor langs med sejlskibet - men den skarpe kurve (se kortet fra 1949 ovenfor) kunne tyde på, at der er tale om et internt industrispor? Den runde bygning er støberiet. Postkort. "E. H. P. - Aktieselskabet Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri, København K." Så vidt jeg kan tyde poststemplet, er postkortet postgået 2. november 1932. Postkortet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.



___________
Noter: Se her.