Havnebaner‎ > ‎

Sigerslev Bro (Stevns Ladebro)


Peter Andersen skriver på jernbanen.dk den 2. juli 2015:

"Ifølge Den danske Havnelods 1940 hedder broen "Sigerslev bro (Stevns Ladebro)".
I VBV's arkiv er opgivet, at den er anlagt ca. 1895, tilladelse til forlængelse givet 1898. Intet angivet om sporvidde.
Senere er konstateret, at fabriken havde 600 mm spor og motorlokomotiver."


Postkort. Postgået 13. februar 1908. "2048 Peter Alstrups Kunstforlag København, Eneret." Billedet er, så vidt jeg kan se, en retoucheret udgave af billedet nedenfor. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Postkort. Postgået 25. juli 1904. I forhold til ovenfor viste billede ser det ud til, at der er (jernbane)vogne på anløbsbroen. Det er imidlertid ikke til at afgøre, om der er jernbanespor på anløbsbroen - med mindre der er tale om anløbsbroen vist nedenfor.

Postkort. Postgået 21. august 1926. "Carl Frederiksen, Faxe. Eneberettiget 2709." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv Thomas Boberg Nielsen.

Årstal: Ukendt. BiIlledet kan ses i højere opløsning her.


Postkort af ukendt oprindelse. Billedet er også gengivet i Guldvangs "Danmarks smalsporede industribaner" og her angives årstallet til 1906. Billedet er muligvis ikke fra Sigerslev.

Erik V. Pedersen skriver 2. juli 2015 på jernbanen.dk om dette billede: "Vedhæftet et foto fra Faxe Kalkbrud´s jubilæumsskrift, 1884-1934. Synes der ikke at være visse ligheder med dit ovenstående postkort ??? Desværre er teksten kun den medscannede, "Værket ved Stevns Klint", og det løser ikke dit spørgsmål (skriftets fotos synes ofte at være "kastet" ind, hvor der lige var plads - formentlig fordi der rent trykketeknisk har været tale om specielle foto-ark)."