Havnebaner‎ > ‎Sønderborg‎ > ‎

Sidespor til Solofabriken


Solofabriken stavede sit navn "Solofabriken" og ikke "Solofabrikken", som man ville gøre i dag. I respekt for virksomheden har jeg anvendt dens egen stavemåde.

Sønderborg havn. Den karakteristiske bygning med rundt tag og 6 søjler er margarinefabriken "Solo", der havde eget sidespor, der endte inde under bygningen, hvor man også ser de tre porte til udveksling af varer. Postkort. "C. C. B. Nr. 2061". År:? Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.
Samme billede som ovenfor men nu i bedre kvalitet. Sønderjyske billeder - Sønderborg, Solofabriken. Havneparti med Solofabriken i Sønderborg, set fra broen. Fotograf: Biehl, C.C. Datering: u.år. Filnavn: 74-0752.tif .

Solofabriken med godsvogn. Postkort, postgået 1973. "Stenders Forlag - Farvefoto - Copyright - Nr. 49 825/19." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


Solofabriken - nu med hvide godsvogne. Årstal: Ukendt. Postkort. "Stenders Forlag. Eneret - Sønderborg 1037 K." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.



Ovenstående tre billeder: Køf 259 på sidesporet til Solofabriken, Sønderborg havn, fredag den 20. juni 1980. Fabrikspladen sagde "FRICHS. 1966 Århus Nr. 870". Rev. 11.4.78.
Køf'en er uden bemanding. Mon de er gået til frokost? Eller gået en tur op i byen? Eller måske ligefrem er taget en tur med "Æ Spritte"? Fotograf: Thomas Boberg Nielsen. Ove Nygaard, der var driftsområdechef for driftsområde Padborg, hvorunder Sønderborg hørte, skriver 1. juli 2013:

"Solo-fabrikken var en stor og krævende kunde, som vi havde et godt forhold til. I den flotte gule bygning til venstre for "den stationære Köff", var et fornemt kontor for rangerformand på havnen, hvis hovedopgave udover at betjene øvrige havnekunder hele tiden "skulle være på spring", når der skulle udveksles vogne i de to spor på Solofabrikken, som ikke kunne vente, når der blev kaldt. (Ellers var der "sultne vognmænd", der holdt "på spring"). Så, nej, kære Thomas, de er hverken gået i byen eller med "Æ Spritte" med Laurids å mæ Mitte":-D , men de kan meget vel befinde sig på rangerformandens kontor de 3 mand (af "sikkerhedsmæssige" grunde), der betjente Köff-en, idet de samtidig med indtagelse af en hastig frokost sammen med rangerformanden planlægger eftermiddagens "udtræk" af margarine-vogne til afsendelse med tog 7358, der ifølge min hukommelse afgik ved 16-tiden fra Sønderborg og var en særlig hurtig godstogsforbindelse til det øvrige land. Resterende vogne fra havneområdet og JF-sidesporet på stationen og læssesporene rundt omkring blev afsendt i tog 7362, der afgik ved 18-tiden. Sønderborg var den gang en af landets største vognladningsstationer, dog ikke helt på niveau med Københavns Godsbanegård, Køge, Glostrup og et par stykker mere, som måtte henregnes til "Superligaen". I dag har Sønderborg til gengæld det flotte Alsion, der bl. a. rummer lokaler for Sydjysk Universitet, som spejler sine flotte bygninger i Alssund. :-D På et tidspunkt, jeg har ikke datoen præsent, lukkede Solofabrikken som også andre margarinefabrikker, der dukkede under i "margarinekrigen", og "havnekontoret" blev lukket og lejemålet opsagt. Rangerformanden blev forflyttet til en ledig stilling i Padborg, og med bopæl i Tinglev, var det med hans egne ord, "slet æ så ring endda".:-D"





Ovenstående 5 billeder: MY 1146 rangerer ved Solofabriken 7. august 1991. Fotograf: Illya Vaes. Tak til Illya for at billederne må vises her.
(The above 5 pictures: MY 1146 at the Solofabriken 7th August 1991. Photographer Illya Vaes. Thanks to Illya for permission to show the pictures here.)


Sidesporene til Solofabriken 17. oktober 1991. Fotograf: Ole Gold. Tak til Ole for at billedet må vises her.
 

Ovenstående to billeder: MY 1150 udveksler vogne i 1993. Fotograf: Svend Brandt Jensen. Tak til Svend for at billederne må vises her.

Forbindelsessporet til Solofabriken var mange hundrede meter langt og ses her ca. 1988-1989. Fotograf: Henning Orlowicz. Tak til Henning for at billedet må vises her.


Ovenstående to billeder: MY 1104 undervejs til eller fra Solofabriken 24. juni 1992. Fotograf: Ole Dinesen. Tak til Ole for at billederne må vises her.

Køf 284 på vej til eller fra Solofabriken 25. juni 1987. Fotograf: Ole Dinesen. Tak til Ole for at billedet må vises her.



Comments