Havnebaner‎ > ‎

Svendborg



Svendborg havn 1897-1912. For enden af Frederiksgade ses 3½ godsvogne på kajen. Svendborg station (for strækningen Svendborg-Odense) med 8 skorstene kan lokaliseres og foran denne - tættere på havnen - Svendborg station (for strækningen Svendborg-Nyborg). Sidstnævnte ibrugtoges 1. juni 1897. Postkortet er postgået 4. september 1912. Så billedet er altså fra intervallet 1897-1912. Postkort: "L. Lindvolds Papirhandel, Svendborg". Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.
 Svendborg havn med godsvogne på kajen. Postkort. Postgået 29. marts 1913. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Svendborg havn. I forgrunden Frederiksø med spor. Inde på "fastlandet" står en godsvogn i svinget på banen til Frederiksø. År? Postkort. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Mælkevogn på Svendborg havn maj 1975. "Anders D" skriver her: "
Vognen på foto gik i et dagligt løb mellem Odense (vistnok) og Ærøskøbing for at sikre frisk mælk til Ærøboerne. Vognen blev overført med formiddagsfærgen til Ærøskøbing, hvor den lokale Fynsk Mælk-distributør stod parat til at omlade og fordele de friske mælkeprodukter til øens butikker. (Bemærk Hr. ex-Trafikminister; en trafik der var mulig uden bro:-)) Mælkevognen blev så returneret til Svendborg med færgen lidt senere på dagen, så den var parat til næste dag." Fotograf: A. B. Sillesen. Arkiv: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.


Sporet til Kvægtorvet i Svendborg har sandsynligvis ikke noget med havnesporet at gøre. Men mens jeg får undersøgt, om det er tilfældet, kan I få lov til at kigge på billedet. Bygningen længst til venstre er Svendborg station. Postkort. "Peter Alstrups Kunstforlag, København, Eneret. 3401". År:? Postgået 7. juni 1906. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Der rangeres med traktor på Svendborg havn 14. august 1987. Fotograf: Hans Stückler. Tak til Hans for at billedet må vises her.

Godsvogne på Svendborg havn - og vistnok også et par "perronpostvogne" med presenninger over. Postkort. Årstal: Ukendt. "K. Witt-Møller. Kunstforlag. København. Eneret. Serie 6701-590." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Claus Hansen skriver på Facebook 19. december 2016: "DSB Ardelt 137 rangerer på Svendborg Havn i marts 1987, med vogne til/fra Ærøskøbing kun til lokale transporter. På Ærø tog en almindelig vejtraktor sig af rangeringen. Silovognen var dengang helt ny, og derfor stadig grå, kort tid efter blev den naturligvis malet i FAF´s farver. Ikke så lang tid efter, forsvandt Ardelten fra Svendborg Station, som et af de sidste steder, og en Köf tog over. I dag er der bevaret en FAF silovogn og en Fyns Kul-tankvogn (senere OK) hos SFvJ i Faborg." Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Claus Hansen. Tak til Claus for at billedet må vises her.

Claus Hansen skriver på Facebook 5. december 2015: "Ardelt 137 rangerer på Svendborg Havn i marts 1987 med vogne ved FAF´s bygninger . Bagerst ses en af de spritnye silovogne der kun har fået grundmaling. Der er i dag bevaret en af disse hos SFvJ i Faaborg i FAF´s farver." Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Claus Hansen. Tak til Claus for at billedet må vises her.